Lidt om dyrkning af gulerødder
På Bigaard er gulerødderne en af vores hovedafgrøder. Vi har
modtager det Danske Gastronomiske Akademiske pris for at dyrke velsmagende gulerødder.
Her fortæller vi lidt om hvordan vi dyrker dem.
Det tager fire til seks måneder for guleroden at udvikler sig fra et
lille frø til en fuldmoden rod. Hvor hurtigt guleroden udvikler sig afhænger
af tidspunktet for såning og hvilken sort det drejer sig om. De hurtigste sorter
er de tidlige sommersorter. Vintersorterne har en noget længere
udviklingsperiode, men så sandelig også en betydelig længere brugsperiode,
dvs. en længere holdbarhed på lager.
![]() |
| Nogle få uger gamle gulerødder hvor man stadigvæk kan se kimbladene. |
Når gulerodens frø er kommet i jorden om foråret, efter
at jorden er blevet passende bearbejdet til at modtage de små sarte frø, vil
frøet spire i løbet af 10 - 14 dage. Vi sår de første gulerødder i marts måned
og de sidste i midten af maj måned. Frøene sås med en såmaskine der sår tre
rækker af gangen med 50 cm i mellem hver række. Med såmaskinen kan vi justere
hvor tæt frøene skal sås og hvor dybt. Det første man ser af guleroden er kimbladene
der har en lille uanseelig rod. Ikke desto mindre er de første tre uger af gulerodens
liv meget vigtig, fordi det er her at at roden når den længde som den får. Det
er derfor vigtigt at den jord som frøet lægges i er dybmuldet og porøs. Marken
har også fået lidt kompost, men ikke særlig meget, for ellers vil gulerødderne
ikke smage så godt.
![]() |
| Gulerødderne radrenses. |
Her på Bigaard renser vi gulerødderne med en radrenser
så tæt som det er muligt at komme på gulerødderne uden at beskadige de sårbare
nye planter. Vi må som gartnere fjerne de andre vilde planter som spirer op
samtidig med gulerødderne. De vilde planter, ukrudtet, gror meget hurtigere
end gulerødderne og tager vand og næring væk fra gulerødderne. Før vi radrenser
første gang fjerner vi det nyspirede ukrudt én dag inden gulerøddernes kimblade
dukker op af jorden. Vi brænder marken med gas. Derefter radrenser vi gulerødderne
tre til fire gange i løbet af vækstsæsonen. Radrensningen har også det formål,
når gulerødderne er blevet større, at tildække den øverste del af roden der
ellers ville være eksponeret for sollyset og blive grøn. I mellem radrensningerne
hakker vi det resterende ukrudt væk med en roehakke. Nogle gange håndluger vi
også, hvis marken er meget beskidt, dvs. hvis der er rigtig mange vilde planter.
![]() |
| Vaskede gulerødder. |
Vi glæder os altid til at smage de første sprøde gulerødder.
I sommermånederne sælger vi altid gulerødderne med top. Vi tager gulerødderne
op med håndkraft. Det foregår ved at løsner dem med en greb og kører gulerødderne
hjem hvor vi bundter og vasker dem. Om sommeren tager vi gulerødderne op hver
dag. Derfor er de altid friske til salg.
![]() |
| Gulerødderne tages op med maskine. |
Sidst i august begynder vi at tage gulerødderne op med
maskine. Makinen løsner gulerødderne, tager fat om toppen og transporter dem
op til en anordning der aftopper gulerødderne. På maskinen kan vi sortere de
dårlige gulerødder væk. Resten af gulerødderne falder ned i en storkasse, hvor
der kan være 400 kg.
I oktober tager vi resten af gulerødderne op til lager, hvor de kommer i
storkasser og ind på køl. I kølerummet er temperaturen kun 1°C.
Gulerrødderne kan derved holde sig fint i flere måneder. Når vi skal bruge
nogle gulerødder tager vi kasserne ud af kølerummet og sorterer dem på
gulerodssorteren. Makinen løfter kasserne op og gulerødderne løber ned på et
sortererbåndet, hvor jorden børstes af gulerødderne og de ikke-salgbare
gulerødder sorteres bort. Gulerødderne kommer i poser eller kasser, og
gulerødderne venter nu bare på at blive købt og spist.
Gulerødderne som vi sælger om vinteren vasker vi aldrig, fordi gulerødderne har en længere
holdbarhed hos forbrugeren når der er jord på.